Rejsevaccination

Sygesikringen dækker ikke rejsevaccination. Det vil sige, at du selv skal betale for både vaccine og konsultation. Hos os er konsultation (vejledning og injektion) dog inkluderet i vaccinens pris.

Hvilke vaccinationer er nødvendige

På Seruminstituttets hjemmeside kan du se hvilke vacciner, der er relevante for dig. Skal du f.eks. til Tyrkiet, så bør du blive vaccineret mod difteri, stivkrampe og hepatitis A. Skal du på rygsækrejse til Thailand bør du blive vaccineret mod difteri, stivkrampe, hepatitis A, hepatitis B, japansk hjernebetændelse og evt. gul feber.

Hvor når skal man vaccineres?

Som hovedregel skal man starte senest 1 måned før afrejse – så kan man stort set altid nå alle relevante vaccinationer. Hvis man kun skal vaccineres mod hepatitis A og difteri og stivkrampe kan man vaccineres helt op til afrejse.

Bestil i god tid

Der kan være en ventetid på 1-2 uge på at skaffe nogle vacciner hjem og ofte skal vaccinen gives 4 uger før den bliver virksom. Så vær i god tid med planlægningen.

Du kan bestille udlandsvaccinationer hos lægen ved at kontakte klinikken og bestille en tid og oplyse om hvilke vacciner, du ønsker.

Hvad koster det

Klinikkens priser er fuldt ud konkurrencedygtige med private vaccinationsfirmaer og inkluderer både vejledning, vaccine og vaccination. Hvis du selv medbringer vaccinen (fra apoteket), er der et vaccinationshonorar på 100 kr.

Tilskud

Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, kan du få tilskud til dine rejsevaccinationer. Gruppe 1, 2 og 5 får dækket 50 procent af
egenbetalingen hos lægen.

» Sygeforsikring Danmark

Forsikring

Tjek med dit forsikringsselskab,om du er dækket i det land, du skal til. Der er ofte særlige regler, alt efter om du skal arbejde, studere,
dyrke sport, dykke eller blot holde ferie. Husk også at oplyse din rejseforsikring, hvis dit helbred har ændret sig (operationer, kroniske
sygdomme mm), siden du tegnede den.

Medicin på rejsen

Sovepiller og medicin med euforiserende stoffer (f.eks morfin og beroligende/sovepiller) kræver et pillepas, for at blive bragt ud af landet. Spørg på apoteket eller opret et pillepas direkte på apotekets hjemmeside.

» Apoteket