Normale åbningstider igen
Jeg er nu tilbage igen på fuld tid. Tak for jeres forståelse og omsorg hele vejen – det betyder meget.
Jeg er nu tilbage igen på fuld tid. Tak for jeres forståelse og omsorg hele vejen – det betyder meget.
Jeg er nu delvist tilbage i klinikken, dvs. alle mandage, onsdage og fredage. E-portalen er igen åben, så man kan bestille tider, medicin og sende e-mails. Har man behov for læge tirsdage og torsdage, vil jeg henstille til, at man først vurderer om det kan vente til dagen efter. Hvis ikke, må man kontakte en af mine kolleger fra denne liste.
Kære patienter
Jeg har i samråd med min egen læge besluttet at sygemelde mig. Klinikken vil derfor være midlertidig lukket indtil videre, ligesom online service også er lukket. Ved behov for lægehjælp tilrådes at kontakte 1813 eller en af disse læger.
Venlig hilsen Anders
Et af kravene i den nye EU-forordning (Persondataforordningen/GDPR) er, at praktiserende læger skal oplyse patienten om, hvordan og til hvilke formål lægen behandler personoplysninger om patienten. Til dette formål har vi udarbejdet en privatlivspolitik som du kan læse her:
Der er desværre igen lukket for tilgang af nye patienter. Vi skriver ikke længere patienter op på mailing-liste. Ønsker man, at skifte til denne lægepraksis, så hold øje med vores hjemmeside eller www.borger.dk. Det er desværre umuligt at sige, hvornår vi åbner for nye patienter igen.
Klinikken har den 24. april 2018 åbnet op for 200 nye patienter. Det vil sige, at der lukkes for nye patienter, når 200 patienter har skiftet hertil. Man kan skifte læge via www.borger.dk eller Borgerservice (f.eks. i Amagercentret). Velkommen til de nye patienter.
Så er influenza-vaccinen kommet!! Hvis du tilhører en af nedenstående grupper, er vaccinationen gratis og vi anbefaler at du bliver vaccineret. Du kan blive vaccineret alle hverdage i åben konsultation 10-11 (ingen tidsbestilling).
-Er 65 år eller derover
-Har en kronisk sygdom
-Er svært overvægtig med BMI over 40
-Er gravid og mere end 12 uger henne
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen
Fra 1. september 2017 indfører vi Åben konsultation alle hverdage kl. 10-11. Det betyder, at du kan møde op uden aftale, hvis du ønsker en vurdering af en enkel problemstilling.
Tjek venligst klinikkens hjemmeside i forhold til lukkedage inden fremmøde. Servicen er kun for klinikken tilmeldte patienter.
Der vil være tale om korte konsultationer af 3-5 minutters varighed, hvor der kun tages stilling til en enkel problemstilling.
Alle der møder op til åben konsultation vil blive set i den rækkefølge man ankommer og registreres.
En simpel problemstilling kan f.eks være:
Så er der igen mæslinger i DK. Denne gang i Aarhus. Desuden er der er kæmpe udbrud i Rumænien med flere døde børn.
Hvis man har valgt IKKE at vaccinere sit barn, synes jeg man skal genoverveje det nu. Man skal også overveje vaccinationen hvis man skal ud at rejse i Europa. Husk mæslinger er ingen banal børnesygdom. Man kan få hjernebetændelse med svære handicap som følge og i værste tilfælde dø.
Mæslinger er en alvorlig sygdom. WHO har beregnet, at der i 2000 var 30-40 millioner tilfælde af mæslinger, heraf ca. 750.000 dødsfald. Det er oftest børn under 5 år i udviklingslande som dør, men selv i et udviklet land som Danmark er dødeligheden anslået til at være 1 ud af 2.500 smittede.
De første symptomer kommer 1-2 uger efter, at barnet blev udsat for smitte (inkubationstid). Sygdommen starter med forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, øjenkatar, lysskyhed, høj feber og sygdomsfølelse, og varer i 3-4 dage. Der er ikke udslæt i denne fase. I munden kan man i dette første stadie se nogle hvide pletter på indersiden af kinden (Koplikske pletter). Efter første stadium følger en kortvarig bedring. Feberen falder, og det syge barn kvikker lidt op.
I den anden fase stiger temperaturen påny, og det typiske mæslingeudslæt viser sig. Udslættet er først småplettet og lyserødt, men det flyder efterhånden sammen til større områder med lidt mørkere farve. Huden kan virke lidt fortykket. Typisk starter udslættet bag ørerne, for så at sprede sig nedover halsen, kroppen og til slut arme og ben. Dette tager et par dage. Denne fase varer som regel 3-5 dage.
Efter indførelse af MFR-vaccinen (gives når barnet er 15 mdr. og 4 år) er mæslinger blevet en sjælden sygdom i Danmark. Mæslinger forekommer i dag kun hos personer, som ikke er vaccinerede. Sygdommen ses oftest hos små børn, men enkelttilfælde forekommer hos voksne, teenagere og uvaccinerede førskolebørn.
Fremover er det kun muligt at betale med MobilePay eller kontant i klinikken, når man f.eks. skal betale for rejsevaccinationer og attester.