Gratis vaccination mod influenza og pneumokokker
Personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2021, tilbydes vaccination mod influenza fra 1. oktober 2020. Vaccinen tilbydes også personer under 65 år i risikogrupper f.eks kronisk syge og gravide. Som noget nyt tilbydes vaccinen også til sundheds- og plejepersonale. Læs mere her.
Personer der er fyldt 65 år tilbydes også vaccination mod pneumokokker (bakterie som kan give blodforgiftning, meningitis og lungebetændelse). Vaccinationen tilbydes også kronisk syge under 65 år. Læs mere her.
Vaccinerne kan gives samtidigt (en i hver skulder) og er gratis.
Ønsker man vaccination, skal man skrive en mail til klinikken med angivelse af hvilke vacciner der ønskes. Man vil derefter blive tilbudt en tid samme uge eller ugen efter. Er man ikke i stand til at komme til klinikken, kan man aftale et hjemmebesøg.
Vær opmærksom på at elektronisk tidsbestilling via hjemmesiden er deaktiveret på coronasituationen. Derfor kan der kun bestilles tid ved at skrive eller ringe. Det nemmeste er at bruge app’en “Min Læge” (minlaegeapp.dk). Nemt login, sikker mail, fremsend billeder, receptfornyelse, se vaccinationstatus samt adgang til børns profil.