Velkommen til psykolog Nina Dam

I dag starter psykolog Nina Dam selvstændig klinik i vores lokaler. Hun har fået et såkaldt ydernummer fra Region H og har dermed ret til at praktisere i Ørestad. Hun modtager patienter via sygesikringen, dvs. via henvisning fra egen læge.

Vi glæder os til samarbejdet og byder Nina hjertelig velkommen!

Nina Dam kan kontaktes via mail psykolog@kognitivklinik.com eller telefon 30113391.

Læs mere på Nina Dams hjemmeside www.kognitivklinik.com.

Influenzavaccination

Så er influenzavaccinationen kommet, og den tilbydes igen gratis hvis du tilhører en af nedenstående risikogrupper.

Hvad er influenza?

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Op mod 1 million mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier. Hvert år dør i gennemsnit ca. 1000-2000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza.

Hvor kan jeg blive vaccineret?

Du kan blive vaccineret flere forskellige steder. Vi anbefaler at du bliver vaccineret hos os, men også private vaccinationsfirmaer og kommuner kan vaccinere mod influenza. Det vigtigste er, at du bliver vaccineret, hvis du tilhører en af risikogrupperne.

Hvem anbefales vaccination mod influenza?

Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, du bliver vaccineret, hvis du:

  • Er 65 år eller derover
  • Har en kronisk sygdom
  • Er svært overvægtig med BMI over 40
  • Er gravid og mere end 12 uger henne

Tilhører du en af de ovennævnte grupper eller er førtidspensionist, kan du få vaccinationen gratis fra den 1. oktober og året ud. Vaccinationen er dog gratis for gravide, der er mere end 12 uger henne, samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter, i perioden 1. oktober 2015 til og med udgangen af februar 2016. Det er stadig muligt at blive vaccineret mod influenza før og efter de nævnte tidspunkter, men i så fald er det ikke længere gratis.

Følg med i influenzasituationen

På Statens Serum Instituts hjemmeside er der i influenzasæsonen ugentlige opdateringer af influenzaaktiviteten i Danmark.

Se Sundhedstyrelsens kampagne vedr. influenza.