Lægevagten lukker 31. december kl. 23:59

Region H har besluttet at lukke Lægevagten 31. december. Dvs. at din praktiserende læge ikke længere sidder klar ved telefonen, i lægevagten eller tager på sygebesøg. Det er vi praktiserende læger meget kede af, men Region H har taget beslutningen uden at inddrage de praktiserende læger.

Ved akut sygdom mellem 16-08 skal man fremover ringe til “Akuttelefonen 1813”. Her hedder det at man “taler med en sygeplejerske og ved behov blive stillet om til en læge”.

Man har ret til at bede om at blive stillet om til en læge, og vi foreslår at man – indtil videre – gør dette ved alle henvendelser til akuttelefonen.

Ikke helbredsmæssige konsekvenser af stråling fra mobiltelefoner

Sundhedsstyrelsen har i går udsendt en fælles vurdering i samarbejde med de nordiske helbredsmyndigheder, som frikender den elektromagnetiske stråling fra trådløs teknologi (bl.a mobiltelefoner).
Bl.a. står det anført at:

Vurderingen er, at der ikke er videnskabelig evidens for at udsættelse for radiofrekvent elektromagnetisk stråling, der udsendes fra mobiltelefoner, antenner, trådløse netværk og anden trådløs teknologi, giver anledning til helbredsmæssige konsekvenser for de personer, der er udsat for eller benytter disse teknologier.

Læs mere her.